Denne guide vil hjælpe dig med at opsætte Mileage Books GPS tracker korrekt og komme i gang med automatisk at registrere din kørsel.
Opsætning:
- Sæt Mileage Books GPS tracker i OBD-stikket i bilen
- Tjek at den blinker grønt
- Du er nu klar til at registrere ture
- Opsæt evt. tidsplan for registrering
- Har du mere end 1 bil, skal du knytte enheden til den rigtige bil
Her er OBD-stikket i din bil
OBD-stikket er som regel placeret som på tegningen. På enkelte biler kan det dog også være placeret andre steder. Stikket kan også være skjult bag et panel.
En online søgning på OBD og din bils mærke og model viser sandsynligvis placeringen.
Fejlfinding:
GPS Trackeren blinker ikke grønt?
Når trackeren ikke blinker grønt, er det fordi der ikke er strøm til enheden. Tjek om enheden sidder korrekt i OBD-stikket. Prøv at starte bilen og tjek efter ca. 1 minut.
Turene kommer ikke ind i ”Ubehandlet” fanen på telefonen?
Tjek om turene er sat op til at gå direkte i bogen uden færdigbehandling fra din side. Det kan du ændre i systemopsætningen.
Log in på mileagebook.dk --> Systemopsætning --> OBD enheder
VIGTIGT! På grund af forsinkelse i synkroniseringen kan du ikke se dine ture i appen lige efter de er afsluttede. Det er ikke en fejl. Du kan se dem lidt senere.
Mere end 1 bil?
På websitet kan du tjekke, at enheden er tilknyttet den rigtige bil.
Log in på mileagebook.dk --> Brugeropsætning --> Biler
Tidsplan for registrering.
Du kan oprette en tidsplan for hvornår din GPS tracker skal registrere dine ture. Du kan slå tidsplanen til/fra og redigere tidsrum for de enkelte ugedage.
Web: Brugeropsætning --> Tidsplan
App: Mere --> Indstillinger --> Automatisk start-stop
IMEI-nummer.
IMEI er enhedens unikke nummer. Du kan se det på klistermærket på GPS tracker og ud for den tilknyttede medarbejder/bil i systemopsætningen.
Opsigelse og retur.
Mileage Book udlåner GPS trackeren til dig. Du er derfor ansvarlig for at returnere enheden senest 14 dage efter abonnementet slutter.
Returadresse:
Mileage Book
Godthåbsvej 4, 1.th.
8600 Silkeborg
Att.: Support
Har du brug for at kontakte os?
Skriv til support@mileagebook eller ring på 70 25 11 01.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.