Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Flådeadministrator
Hvad viser Udnyttelse?
Udnyttelse viser, hvor meget jeres udstyr bliver brugt i en periode, og hvor meget det står stille. Så kan du finde udstyr, der sjældent bruges, og fordele det bedre eller skære ned.
1. Vælg Udstyr i menuen i venstre side.
2. Klik på Udnyttelse.
Sådan bruger du siden
1. Vælg periode med Fra dato og Til dato. Perioden i timer beregnes automatisk.
2. Vælg eventuelt en medarbejder.
3. Filtrér på udstyr og afdeling i kolonnerne.
4. Klik på pilen ud for et udstyr for at se de enkelte perioder, hvor det har været i brug.
Kolonner
- Udstyr og Afdeling.
- I bevægelse (distance): hvor langt udstyret har flyttet sig.
- I bevægelse (tid): hvor længe udstyret har flyttet sig.
- Aktiv tid: den tid, udstyret bruger på at udføre sin funktion.
- Parkeret (motor slukket): hvor længe udstyret ikke har været i brug.
- Motortænding: hvor længe motoren har været tændt.
- Udnyttelsesgrad: motortænding divideret med periodens længde gange 100.
En lav udnyttelsesgrad betyder, at udstyret står stille det meste af tiden.
Excel-udtræk
Klik på Excel for at hente listen med dine nuværende filtre. Filen har to ark:
- Ark 1: én linje pr. udstyr med udstyr, afdeling, I bevægelse (distance og tid), aktiv tid, parkeret (motor slukket), motortænding og udnyttelsesgrad.
- Ark 2: én linje pr. periode i brug med udstyr, afdeling, start- og slutdato og -tid, start- og slutlokation, medarbejder, I bevægelse (distance og tid), aktiv tid og motortænding.
Klik på PDF, hvis du vil have oversigten som PDF.