Få fuld kontrol over din flåde med Mileage Books Håndteringscenter
I Mileage Book samler vi alle dine vigtige flådeinformationer ét sted – i dit personlige Håndteringscenter. Her får du overblik over opdateringer, ændringer og notifikationer, der er relevante for netop din rolle. Du kan selv vælge, hvilke beskeder du ønsker at modtage, så du aldrig bliver overvældet af irrelevante oplysninger. Alt foregår centralt og struktureret, så du hurtigt kan handle på det, der kræver din opmærksomhed – om det er et kommende syn, en GPS-tracker, der ikke sender data, eller et køretøj, der er blevet afmeldt motorregisteret. Mileage Book hjælper dig med at holde styr på flåden, reducere fejl og spare tid.
Opsætning af notifikationer
For at modtage notifikationer i Håndteringscentret skal du først konfigurere dine indstillinger. Du skal være administrator eller flådeadministrator for at kunne tilpasse notifikationerne.
Gå til: Systemopsætning > Flådestyring > Indstillinger/Notifikationer
Nederst på siden finder du indstillingerne til Håndteringscentret.
Vælg hvilke typer beskeder, du ønsker at modtage, og slå dem til med "Ja".
Når en indstilling aktiveres, vil systemet automatisk sende relevante notifikationer til Håndteringscentret. For eksempel, hvis en GPS-tracker fjernes fra et køretøj, vil du straks modtage en besked om det.
Sådan ser Håndteringscentret ud
Når du har opsat dine notifikationer, vil Håndteringscentret vise alle relevante beskeder samlet.
Sortér efter afdeling, køretøj, håndteringsstatus eller beskedtype.
Nogle notifikationer bliver automatisk løst af systemet.
Andre vises som "klar til behandling", og du kan vælge "Vis" for at håndtere dem manuelt.
Når en besked er håndteret, registrerer systemet håndteringsdato, navn på behandler og en eventuel løsningsnote.
Sådan bruger du Håndteringscentret effektivt
For at sikre, at dine beskeder bliver korrekt håndteret:
Udfør først den nødvendige handling i systemet baseret på beskeden.
Marker derefter beskeden som løst i Håndteringscentret.
⚠️ Hvis du markerer beskeden som løst, før du har udført handlingen, vil systemet ændre status tilbage til "ikke håndteret". Eksempel: Hvis en enhed er aktiv uden køretøj tilknyttet, skal enheden først fjernes, før beskeden markeres som løst.
Ved at følge denne rækkefølge sikrer du, at Mileage Book altid giver et korrekt billede af flådens status, samtidig med at du reducerer fejl og unødige alarmer.