Opsigelse af PRO, PRO+ eller PREMIUM
Hvis du gerne vil opsige dit PRO, PRO+ eller PREMIUM abonnement hos Mileage Book, kan dette gøres ved at logge ind på din brugerkonto på vores website og følge nedenstående trin:
- Vælg Systemopsætning
- Vælg Firmakonto
- Vælg Opsig abonnement, hvis det skal opsiges ved udløb af den betalte periode.
- Vælg Nedgrader til gratis abonnement, hvis du ønsker at nedgradere dit abonnement til et gratis abonnement hvor du altid vil have adgang til dit data fremadrettet.
Opsigelse af STARTER, BUSINESS eller ENTERPRISE
Skal ske skriftligt til support@mileagebook.com seneste 3 måneder inden næste faktura periode påbegynder.
Returnering af GPS-enheder
GPS-enheden er udlånt og ejes af Mileage Book. Ved abonnementets ophør er du forpligtet til at returnere enheden.
Alle enheder – uanset type og model – skal returneres i fuldt funktionsdygtig stand og uden skader ud over almindelig slid, således at enheden kan genanvendes efter nulstilling af data.
Hvis enheden:
ikke returneres
returneres efter fristens udløb
returneres beskadiget
returneres i en stand, der gør den uegnet til genanvendelse
vil Mileage Book efterfakturere den fulde hardwarepris.
Efterfakturering sker uanset årsagen til enhedens stand, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Frister for returnering
PRO, PRO+ og Premium: Enheden skal være modtaget senest 14 dage efter abonnementets ophør.
STARTER, BUSINESS og ENTERPRISE: Enheden skal være modtaget senest 30 dage efter aftalens ophør.
Fristen regnes fra den dato, abonnementet/aftalen ophører.
Returadresse
Mileage Book
Godthåbsvej 4, 1.th.
8600 Silkeborg
MRK: [Firmanavn eller kundenummer]
Det er dit ansvar at sikre korrekt mærkning med firmanavn eller kundenummer.
Ændre til gratis abonnement
Hvis Ændre til gratis abonnement vælges, så vil dit abonnement overgå til et gratis abonnement ved udløb af det oprindelige abonnement, og alle dine forgående køreture bliver fortsat gemt på vores server.
(OBS: Alle ture som registreres på et gratis abonnement, bliver ikke gemt på vores server).
Betaling igennem Apple
Hvis du har abonneret på Mileage Book igennem Apple/iTunes bedes du følge nedenstående vejledning for at opsige dit abonnement igennem Apple:
- Gå til Indstillinger på din telefon
- Tryk på [dit navn]
- Tryk dernæst på Abonnementer.
- Tryk på det abonnement, du vil annullere.
- Tryk på Annuller abonnement.
Hvis du har spørgsmål bedes du kontakte support på support@mileagebook.com eller på tlf. 70 25 11 00