Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Flådeadministrator
Beskedtyper i Håndteringscentret
Her kan du se, hvad de mest almindelige beskeder i Håndteringscentret betyder, og hvad du skal gøre.
Tracker afmonteret
Trackeren har mistet strømmen fra køretøjet eller udstyret. Den kan være taget ud, eller den kan sidde løst. Tjek, at trackeren sidder korrekt.
Tracker kalder ikke ind – der er intet signal fra en sporingsenhed
Trackeren har ikke kunnet sende data til Mileage Book. Det sker typisk, når køretøjet står i en parkeringskælder, i et område med dårlig dækning, i en lukket metalkasse, eller når det har krydset en landegrænse og ikke er kommet tilbage på et dansk netværk.
En sporingsenhed er aktiv uden at være tilknyttet et køretøj eller udstyr
Trackeren registrerer ture, men ved ikke hvilket køretøj eller udstyr de hører til. Kobl trackeren til køretøjet, enten på køretøjets stamdata eller under Systemopsætning > Sporingsenheder.
Et køretøj afmeldes med en GPS-tracker monteret
Køretøjet er afmeldt i Motorregistret, men har stadig en tracker. Tag trackeren ud af køretøjet, så I kan bruge den igen og ikke risikerer at blive faktureret for en mistet enhed.
Køretøjer eller udstyr har flyttet sig, mens de er tilknyttet en bestemt afdeling
Køretøjet eller udstyret tilhører en afdeling, der er sat op som inaktiv, men det har alligevel flyttet sig.
En sporingsenheds interne batteri har spænding under den tilladte grænseværdi
Batterispændingen er under den grænse, I har sat op, fx 9 volt. Tjek køretøjets strømforsyning og batteri.