Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Flådeadministrator
Sådan finder du notifikationerne
Med notifikationer får flådeadministratoren besked på e-mail, fx når et køretøj snart skal til service, eller når et køretøj bryder de regler, der er sat op for flåden.
Gå til Systemopsætning > Notifikationer. Du kan også gå til Systemopsætning > Flådestyring og klikke på Gå til siden under Notifikationer. Se Fleet - Oversigt over indstillinger.
Klik på Gå til under Firmaindstillinger for at opsætte notifikationer for hele firmaet. Vil du opsætte notifikationer for én afdeling, vælger du afdelingen under Afdelingsindstillinger og klikker på Gå til. En afdelings indstillinger overskriver firmaindstillingerne for den afdeling.
Notifikationer kan ikke opsættes for den enkelte flådeadministrator.
Notifikationer til flådestyring
Under Flådestyring markerer du de notifikationer, der skal sendes som e-mail, og klikker på Gem. Du kan vælge:
- Send kørselsrapport til flådeadministrator. Vælg hvor ofte, og hvilken dag rapporten sendes.
- Notificer flådeadministrator, når en bil skal til service om et antal kilometer eller dage.
- Send notifikation, når en medarbejder bliver deaktiveret og er tilknyttet en bil.
- Notificer flådeadministrator, når et køretøj kører uden for sin tidsplan eller uretmæssigt ind eller ud af en zone.
- Notificer flådeadministrator, når en GPS tracker afkobles en bil.
- Notificer flådeadministrator, når der kommer en ny besked i Håndteringscenter.
- Send bookinger til medarbejderens kalender som en .ICS-fil, fx til Outlook eller Gmail. Bookingen kan ikke ændres eller aflyses i kalenderen, men opdateres automatisk, når den ændres i Mileage Book. Du kan vælge en påmindelse (kun Outlook).
Siden indeholder også notifikationer om indsendelse og godkendelse af regnskaber. De hører ikke specifikt til flådestyring.
Vil du oprette dine egne e-mailnotifikationer, se Fleet - Egne notifikationer & Vedhæftningsfiler.