Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Flådeadministrator
Hvad er Håndteringscentret?
Håndteringscentret samler de beskeder om flåden, der kræver, at du gør noget. Det kan fx være en GPS-tracker, der ikke sender data, en tracker, der er afmonteret, eller et køretøj, der er afmeldt i Motorregistret med en tracker monteret.
1. Vælg Flådekøretøjer i menuen i venstre side.
2. Klik på Håndteringscenter.
Vælg hvilke beskeder du vil have
Du vælger selv, hvilke beskedtyper der skal vises i Håndteringscentret, under Systemopsætning > Flådestyring > Notifikationer. Slå de beskedtyper til, du vil modtage.
Filtre og kolonner
Øverst kan du filtrere på periode (Fra dato og Til dato), afdeling, køretøj og udstyr. I kolonnerne kan du desuden filtrere på beskedtype og på Er blevet håndteret. Som standard vises kun beskeder, der ikke er håndteret. Vil du se alle, så åbn filteret i kolonnen Er blevet håndteret og klik på Ryd.
Listen viser, hvornår beskeden er oprettet, beskeden, beskedtype, om den er håndteret, dato, hvem der har håndteret den, løsningsbesked og handling.
Excel-udtræk
Klik på Excel for at hente beskederne i listen med dine nuværende filtre, fx alle håndterede beskeder i en periode. Filen indeholder disse kolonner:
- Oprettelsesdato
- Besked
- Beskedtype
- Er blevet håndteret
- Håndteringsdato
- Håndteret af
- Løsningsbesked
Sådan håndterer du en besked
1. Udfør først den handling, beskeden handler om, fx fjern en tracker fra et afmeldt køretøj.
2. Sæt flueben ved beskeden, eller brug knappen under Handling.
3. Klik på Håndter, og skriv eventuelt en løsningsbesked.
Mileage Book gemmer dato, hvem der har håndteret beskeden og løsningsbeskeden. Nogle beskeder løses automatisk af systemet.
Vigtigt: Markerer du en besked som håndteret, før problemet er løst, sætter systemet den tilbage til ikke håndteret. Hvis en sporingsenhed fx er aktiv uden at være tilknyttet et køretøj, skal enheden først tilknyttes eller fjernes.