I Mileage Book findes der tre forskellige måder at oprette ture / registrere kørsel på. Du kan vælge den metode, der passer bedst til din måde at arbejde på.
1. Automatisk registrering med GPS-tracker
Ved automatisk registrering bruger du en GPS-tracker fra Mileage Book.
Du modtager en GPS-tracker, som tilsluttes bilens OBD-stik. Når trackeren er installeret, registreres dine køreture automatisk.
Systemet sørger herefter for at:
• registrere start- og stoptidspunkt
• udfylde fra- og til-adresser
• tegne ruten på et kort
Alle ture, der registreres via en GPS-tracker monteret i bilen, vil først blive placeret i “Ubehandlede/Gennemse”. Herfra kan du gennemgå turene og vælge, om de skal registreres som erhvervsture eller private ture, samt tilføje formål og eventuelle rettelser.
2. Manuel start/stop registrering i appen
Du kan også registrere dine ture manuelt ved hjælp af start/stop-funktionen i appen.
Det gør du ved at:
Åbne Mileage Book appen
Trykke Start, når du begynder din køretur
Trykke Stop, når du når din destination
Herefter vil systemet automatisk:
• registrere start- og stoptidspunkt
• udfylde fra- og til-adresser
• tegne ruten på kortet
Ture, der registreres via telefonens GPS (start/stop), vil automatisk få den turtype, der sidst blev valgt i appen, for eksempel erhverv eller privat.
Hvis turen er erhvervsmæssig, skal du til sidst tilføje formålet med køreturen og trykke gem.
Obs. Det er ikke muligt at oprette gentagne ture.
3. Manuel indtastning af køreture
Hvis en køretur ikke er blevet registreret via de to andre metoder, kan du altid indtaste turen manuelt.
Dette kan gøres både i appen og ved at logge ind på din konto via hjemmesiden til Mileage Book.
Sådan gør du:
Gå til menuen Kørebog
Indtast fra- og til-adressen
Systemet beregner automatisk afstanden mellem adresserne
Vælg om turen er en erhvervstur eller en privat tur
Tilføj dato og formål (for erhvervsture)
Tryk gem
Manuel oprettelse bruges typisk, hvis en tur ikke blev registreret automatisk eller via start/stop.
FAQ om oprettelse af ture i Mileage Book
Kan jeg oprette gentagne ture automatisk?
Det er ikke muligt at oprette gentagne eller tilbagevendende ture automatisk i Mileage Book. Hvis du ofte kører den samme rute, kan du i stedet kopiere en tidligere tur og justere dato eller andre detaljer, før du gemmer den.
Kan jeg registrere flere stop på samme tur?
Det er ikke muligt at registrere flere stop på én enkelt tur. Hvis du har flere destinationer på samme rute, skal du i stedet oprette flere separate ture, for eksempel fra A til B og derefter fra B til C.
Kan jeg ændre en tur efter den er gemt?
Ja, du kan redigere en tur efter den er gemt. Du kan ændre oplysninger som adresser, dato, tidspunkt, formål eller turtype, så længe turen ikke er indsendt i et regnskab til godkendelse.
Kan jeg oprette ture for tidligere datoer?
Ja, du kan godt oprette eller registrere ture for tidligere datoer, hvis du har glemt at registrere dem samme dag. Du skal blot vælge den korrekte dato, når du opretter turen.
Hvorfor beregner systemet en anden distance end min bils kilometertæller?
Distancen i Mileage Book beregnes ud fra den rute, der vises på kortet mellem de indtastede adresser. Mindre forskelle kan forekomme afhængigt af rutevalg, kortdata eller ændringer i veje. Hvis det er nødvendigt, kan turen redigeres, så ruten passer bedre til den faktisk kørte strækning.