Har du et PLUS eller et Complete abonnement ved Billy, kan du opsætte forbindelse imellem Mileage Book og Billy. Klik her for at se Billy abonnement oversigt.
Kort og godt så laver man blot en adgangsnøgle i Billy som man kopierer ind i Mileage Book. Denne guide viser dig hvordan du nemt og hurtigt kan opsætte din forbindelse.
Indhold i artikel
- Oprettelse af API nøgle i Billy
- Opsætning af Mileage Book
- Overfør og bogfør kørsel og udlæg
- Yderligere information
1. Oprettelse af API adgangsnøgle i Billy
- Log ind hos Billy
- Tryk på Indstillinger nederst til venstre.
- Tryk på Adgangsnøgler
- Tryk Opret Adgangsnøgle og kald nøglen Mileage Book. Giv den eventuelt også en
beskrivelse. Afslut med Gem. - DU vil nu kunne se din adgangsnøgle og kopiere den til udklipsholder.
- Kopiér denne, da du skal bruge den på Mileage Books website.
2. Opsætning i Mileage Book
- Log ind hos Mileage Book.
- Vælg Systemopsætning.
- Vælg Integration.
- Vælg ''Billy'' som system.
- Indsæt derefter den dato, hvorfra kørselsgodtgørelsen skal konteres.
- Indsæt din Billy API nøgle i feltet for adgangsnøgle.
- Tryk Hent Konti for nu at få Mileage Book til at indlæse din Billy konto.
- Vælg kontoen ''kørselsgodtgørelse'' under Kørselsgodtgørelseskonto. Det er denne konto, der debiteres i kassekladden.
- Under bankkonto skal du vælge den konto der krediteres, hvis du vil bogføre udbetaling med det samme, for eksempel ''Bank''. (*se yderligere information).
- Under egenkapitalskonto skal du vælge den konto der krediteres, hvis du vil bogføre til senere udbetaling, for eksempel ''Mellemregning til ejer''.
- Din Billy-integration er nu sat op og du kan nu sende kørsel over til Billy fra Mileage Book. Ønsker du at integrationen skal kunne overføre ture fra bagud i tid. skal du blot ændre datoen for hvornår integrationen skal have start dato fra.
3. Overfør og bogfør kørsel og udlæg
For generel overførelse og bogføring af kørsel og udlæg fra Mileage book, har vi lavet en seperat artikel.
Klik her for at gå til artikel. Åbner et nyt vindue.
*Yderligere information
Enkeltmandsvirksomheder kan ikke udbetale kørselsgodtgørelse til sig selv, men modtager i stedet kørselsfradrag. Disse virksomheder har derfor ikke mulighed for at opsætte Bankkonto til Bank, men derimod skal de sætte Bankkonto kontoen, til den samme som Egenkapitalskontoen.
f.eks.
Bankkonto: Egenkapitalskonto Primo
Egenkapitalskonto: Egenkapitalskonto Primo