Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Medarbejder og flådeadministrator
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om nøglefri. Se, hvordan nøglefri bruges i hverdagen, i Fleet - Sådan benytter du nøglefri i hverdagen.
Generelt
Kan man få nøglefri i alle biler?
Nej. Nøglefri understøttes kun i biler, hvor det er understøttet fra fabrikantens side, og hvor det er muligt at montere Mileage Books særlige trackerenheder. Kontakt Mileage Book med bilernes mærke, model og årgang for at høre, om de er understøttet. Se Fleet - Nøglefri lås og lås op: introduktion.
Kan nøglefri bruges uden booking?
Ja. Nøglefri kan bruges både med og uden booking. Bruger I booking, skal medarbejderen have booket bilen, før den kan låses op. Bruger I ikke booking, ser medarbejderen de biler i appen, som flådeadministratoren har givet vedkommende adgang til, og kan låse dem op direkte.
Hvor skal nøglen være?
Nøglen bliver i bilen, fx i handskerummet. Er det en smartkey, skal den være i bilen, for at du kan låse op med appen. Er det en anden type nøgle, kan det være muligt at låse op med appen uden nøglen i nærheden.
Lås og lås op
Bilen låser ikke op. Hvad gør jeg?
Første gang skal bilen låses op med nøglen og låses med appen, før appen kan styre låsen. Gå derefter hen til bilen, vælg Bilnøgle i appen, og lås op via Bluetooth-visningen. Du kan også låse op via SMS-visningen og vente op til 2 minutter på, at bilen låser op. Klik ikke rundt i appen, mens du venter.
Jeg kan ikke se nogen biler, jeg kan låse op.
Bluetooth-signalet rækker kun et par meter, så du skal stå tæt på bilen. Bruger I booking, skal du have booket bilen, før den vises i appen. Bruger I ikke booking, vises kun de biler, din flådeadministrator har givet dig adgang til. Genstart appen, og tjek at Bluetooth er slået til på din telefon.
Hvordan ved jeg, om bilen er låst?
Tag i døren, som du ville gøre med en bil uden nøglefri. Mileage Book viser ikke live-status på bilens centrallås.
Sidespejlene slår ikke ud, når jeg låser op med appen.
Det er korrekt. Appen styrer kun selve låsemekanismen.
Jeg glemte at låse bilen. Låser den automatisk?
Nej. Bilen forbliver ulåst, indtil du låser den med appen eller nøglen, medmindre bilen selv har automatisk lås. Har bilen låst automatisk, skal den låses op med nøglen og låses med appen, før nøglefri kan bruges igen.
Jeg låste bilen op, men åbnede ikke døren i tide.
Afhængigt af bilmærket kan bilen være gået i baglås og kan så kun låses op med nøglen. Lås derefter bilen med appen, så nøglefri virker igen.
Problemer
Kan jeg låse op med nøglen, hvis appen ikke virker, eller telefonen er løbet tør for strøm?
Ja, nøglen kan altid overstyre centrallåsen. Du kan komme ind i bilen, men bilen kan ikke køre, før flådeadministratoren slår startspærren fra.
Jeg har mistet nøglen og kan ikke låse op.
Er det en smartkey, skal nøglen være i nærheden af bilen, for at du kan låse op med appen. Er nøglen tabt eller glemt et andet sted, kan bilen ikke låses op. Kontakt din flådeadministrator.
Hvordan hjælper flådeadministratoren?
Flådeadministratoren kan låse bilen op, låse den og slå startspærren fra på web. Se Fleet - Nøglefri lås og lås op: introduktion.
Værksted
Bilen skal på værksted. Hvad gør jeg?
Det afhænger af, om værkstedet er internt eller eksternt. Et internt værksted, der kender nøglefri, kan låse bilen op med appen på samme måde som medarbejderne, og mens de arbejder på bilen, kan de bruge nøglen, som overstyrer appens låsning. Skal bilen på et eksternt værksted, skal du efterlade bilen låst med nøglen og sikre, at værkstedet har adgang til nøglen. Ellers risikerer I en regning for et forgæves besøg. Se Fleet - Bilen skal på værksted - hvad gør jeg med nøglefri?, som kan printes og gives til værkstedet.