Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Medarbejder
Med nøglefri låser du bilen op og i med Mileage Book Fleet-appen, så du ikke skal hente eller aflevere en nøgle. Nøglen bliver i bilen, fx i handskerummet.
Nøglefri kan bruges både med og uden booking, afhængigt af hvordan din virksomhed har sat det op. Spørg din bilansvarlige, hvis du er i tvivl. Læs mere om nøglefri generelt i Fleet - Nøglefri lås og lås op: introduktion.
Før du starter
1. Hent Mileage Book Fleet-appen i App Store eller Google Play, og log ind med din bruger. Log ind første gang på et tidspunkt, hvor du ikke har travlt, så du er sikker på, at dit login virker. Se Fleet - Mileage Book Fleet-appen: overblik.
2. Bruger I booking, skal du booke bilen, før du kan låse den op. Se Fleet - Booking af puljebil i Mileage Book Fleet-appen. Bruger I ikke booking, ser du de biler, som din flådeadministrator har givet dig adgang til, og kan gå direkte hen til bilen.
Sådan låser du bilen op
1. Gå hen til bilen, og stil dig mindre end 5 meter fra den, så din telefon kan finde bilen via Bluetooth.
2. Vælg menupunktet Bilnøgle i appen.
3. Vælg Bluetooth-visningen (anbefalet) eller SMS-visningen, og lås bilen op.
4. Åbn bildøren inden for et par minutter. Ellers kan bilens automatiske lås slå til, og så skal bilen låses op med nøglen og låses med appen, før nøglefri virker igen.
Bluetooth-visningen sender et signal direkte til bilen, som låser op inden for få sekunder. SMS-visningen sender en sms via en ekstern netværksudbyder, som sender besked til bilen. Her kan der gå op til 2 minutter, før bilen låser op.
Bluetooth visning
|
Trin 1 |
Trin 2 |
Trin 3 |
SMS visning
|
Trin 1 |
Trin 2 |
Trin 3 |
|
Trin 4 |
Trin 5 |
Trin 6 |
Hvis appen ikke finder bilen
Gå så tæt på bilen som muligt. Finder appen stadig ingen biler, selvom du står ved siden af bilen, får du en fejlbesked. Genstart appen, tjek at Bluetooth er slået til, og prøv igen.
Appen viser ikke, om bilen er låst. Tag i bildøren for at se, om bilen er låst eller låst op.
Mens du bruger bilen
Tag nøglen fra handskerummet, og brug den til at køre. Mens du har bilen, må du gerne låse og låse op med nøglen, fx når du er ude til et møde. Det vigtige er, at du låser bilen op med appen, når du starter, og låser den med appen, når du er helt færdig.
Sådan afslutter du brugen af bilen
1. Parkér bilen på dens faste plads.
2. Læg nøglen tilbage, fx i handskerummet.
3. Lås bilen med appen.
4. Bruger I booking, og er du færdig før tid, ændrer du sluttidspunktet på din booking, så bilen bliver ledig for andre.
Bilen er nu klar til den næste.