Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Flådeadministrator
Hvad kan du bruge zoner til?
En zone er et område på kortet, som køretøjer og udstyr skal befinde sig inden for eller uden for. Kører et køretøj ind i eller ud af en zone, hvor det ikke må være, registreres det som et regelbrud.
Sådan finder du zonerne
1. Vælg Systemopsætning i menuen i venstre side.
2. Klik på Flådestyring.
3. Find Zoner, og klik på Gå til siden.
Listen viser hver zone med antal køretøjer, udstyr og flådegrupper, den gælder for, og om de skal befinde sig inden for eller uden for zonen. Klik på pilen foran en zone for at se, hvilke køretøjer, udstyr og flådegrupper der er knyttet til den. Klik på blyanten for at redigere, eller på skraldespanden for at slette.
Opret en zone
1. Klik på Opret.
2. Skriv navnet på zonen (maks. 20 tegn).
3. Angiv zonen på kortet. Du kan vælge mellem tre måder, som er beskrevet nedenfor.
4. Vælg, hvem zonen skal gælde for.
5. Vælg, om de valgte køretøjer og udstyr skal være uden for eller inden for zonen.
6. Klik på Gem.
Tre måder at angive zonen på
- Tegn zone: klik på kortet, og tegn området i frihånd.
- Polygon: klik på kortet for at sætte punkter rundt om zonen.
- Radius: opret zonen som en cirkel om en adresse. Søg adressen frem i feltet Adresse, og angiv radius i meter.
Brug feltet Adresse til at finde det sted på kortet, hvor zonen skal ligge. Klik på Ryd, hvis du vil starte forfra.
Hvem zonen gælder for
- Alle køretøjer, udstyr og flådegrupper.
- Udvalgte flådegrupper.
- Udvalgte køretøjer.
- Udvalgt udstyr.
Under De valgte køretøjer og udstyr skal være vælger du Uden for zonen eller Inden for zonen. Uden for zonen er valgt som standard.
Når en zone brydes
På Dashboard under Flådekøretøjer viser kortet Zoneregelbrud uretmæssig kørsel i eller uden for zoner. Står der Alle køretøjer er OK, er der ingen zoneregelbrud. Klik på pilen i kortets øverste højre hjørne for at se regelbruddene på siden Regelbrud.
- Regelbrud vises på siden Regelbrud under Flådekøretøjer. Er der tildelt en medarbejder til køretøjet, vises medarbejderen også.
- Du kan få besked i Håndteringscenter. Sæt flueben ved Regelbrud, hvor et køretøj eller udstyr er uretmæssigt inde eller ude af en zone under Systemopsætning > Flådestyring > Håndteringscenter.