Tilgængelig i abonnement: Free, Pro og Premium (Free: op til 10 kvitteringer pr. måned)
Brugerrolle: Bruger
Denne artikel gælder appen Kørebog. Bruger du appen Mileage Book Business, finder du vejledningen i Sådan registrerer du kvitteringer.
Et udlæg er en udgift, du selv har betalt, fx parkering eller forplejning. I appen kan du tage et billede af kvitteringen og registrere udlægget med det samme.
Opret et udlæg
- Tryk "Udlæg" i bundmenuen eller under "Mere", og tryk "+".
- Tag et billede af kvitteringen under "Skan", eller vælg et billede under "Fotos" eller "Arkiv". Har du ikke kvitteringen, kan du vælge "Bilag væk".
- Udfyld dato, beløb og udgiftstype. Er udlægget i en anden valuta, kan du ændre valuta og kurs.
- Tilføj eventuelt projekt og note.
- Tryk "Gem".
Dækker en kvittering flere typer udgifter, fx både rejse og forplejning, kan du dele beløbet op med ikonet ved siden af "Beløb", så hvert delbeløb får sin egen udgiftstype.
Rediger eller slet et udlæg
- Tryk på udlægget i listen under "Udlæg".
- Ret oplysningerne, og tryk "Gem". Vil du slette udlægget, trykker du "Slet udlæg" nederst.
Udlæg uden kvittering er markeret med "Bilag mangler". Åbn udlægget, og tryk "Tilføj" ud for bilag for at tilføje kvitteringen.
Overfør dine udlæg
Har du en integration til dit regnskabsprogram, fx e-conomic, overføres udlæg sammen med din kørsel under "Overfør". Læs mere i Hvad betyder de forskellige faner i appen?.
Kan du ikke tage et billede?
Appen skal have adgang til telefonens kamera. På iPhone åbner du "Indstillinger", vælger "Kørebog" og slår "Kamera" til.