Tilgængelig i abonnement: Free, Pro og Premium
Brugerrolle: Bruger
Denne artikel gælder appen Kørebog. Bruger du appen Mileage Book Business, finder du vejledningen i Mileage Book Business app – Kørebog.
Dine køretøjer og steder bruges, når du registrerer ture. Du finder dem under "Mere", "Indstillinger" og fanen "Kørsel".
Mine køretøjer
Her ser du de køretøjer, du kan vælge, når du registrerer en tur.
- Tryk "Mine køretøjer", og tryk "Opret" øverst til højre.
- Udfyld køretøjets navn og nummerplade.
- Tryk "Gem".
Vil du rette et køretøj, trykker du på det i listen, retter navn eller nummerplade og trykker "Gem".
Har du fået en ny bil?
Et køretøj kan ikke slettes. Får du en ny bil, anbefaler vi, at du omdøber dit køretøj og retter nummerpladen. Skattereglerne stiller ikke krav om, hvilke kilometer der er kørt i hvilken bil, og kørebogen bliver mere overskuelig.
Vil du hellere holde bilerne adskilt, kan du kontakte Mileage Book og få mere end ét køretøj. Support kan også deaktivere et køretøj og den tilhørende kørebog, hvis det ikke skal bruges mere. Lav et dataudtræk af din kørebog, før du kontakter Support.
Steder
Et sted er en adresse, du ofte kører til. Når du har oprettet et sted, kan du vælge det, når du indtaster en adresse på en tur, og kørebogen genkender, når du er på eller i nærheden af stedet.
Der findes tre typer steder:
- Sted: Et arbejdsrelateret sted, du ofte kører til, fx en kunde, en leverandør eller hovedkontoret.
- Midlertidigt hjem: Et sted, du bor midlertidigt, fx i forbindelse med en længerevarende opgave væk fra hjemmet.
- Hjem: Din bopæl, som bruges som start- og slutpunkt for ture.
I listen kan du se typen på hvert sted. Stjernen viser, om stedet er en favorit.
Opret et sted
- Tryk "Steder", og tryk "+".
- Vælg typen: "Sted", "Midlertidigt hjem" eller "Hjem".
- Udfyld stedets navn.
- Tryk "Adresse", indtast adressen, og ret eventuelt radius. Tryk "OK".
- Har du valgt "Hjem", skal du angive, hvilken dato adressen gælder fra.
- Sæt eventuelt flueben i "Favorit".
- Tryk "Gem".
Radius er, hvor stort et område stedet dækker på kortet omkring adressen. Den er som standard 200 meter. På steder, du selv har oprettet, kan du gøre den større eller mindre.
Flytter du, opretter du dit nye hjem og angiver, hvilken dato det gælder fra.
Steder har betydning for optællingen i 60-dages-reglen. Læs mere i Steder og faste lokationer.