Tilgængelig i abonnement: Free, Pro, Premium og Enterprise
Brugerrolle: Bruger
Denne artikel gælder både appen Kørebog og appen Mileage Book Business. Køretøjer og steder ser ens ud i de to apps.
Dine køretøjer og steder bruges, når du registrerer ture. Du finder dem under "Mere", "Indstillinger" og fanen "Kørsel".
Mine køretøjer
Her ser du de køretøjer, du kan vælge, når du registrerer en tur.
I appen Mileage Book Business har hver bruger ét køretøj, og det er ikke muligt at få flere. I appen Kørebog kan du selv oprette op til to køretøjer:
- Tryk "Mine køretøjer", og tryk "Opret" øverst til højre.
- Udfyld køretøjets navn og nummerplade.
- Tryk "Gem".
Vil du rette et køretøj, trykker du på det i listen, retter navn eller nummerplade og trykker "Gem".
Har du fået en ny bil?
Et køretøj kan ikke slettes. Får du en ny bil, anbefaler vi, at du omdøber dit køretøj og retter nummerpladen. Skattereglerne stiller ikke krav om, hvilke kilometer der er kørt i hvilken bil, og kørebogen bliver mere overskuelig.
Bruger du appen Kørebog og vil hellere holde bilerne adskilt, kan du oprette den nye bil som et ekstra køretøj, så længe du har under to. Har du allerede to køretøjer, kan Support deaktivere et køretøj med tilhørende kørebog, så du i stedet får et nyt, tomt køretøj. Lav et dataudtræk af din kørebog, før du kontakter Support.
Steder
|
Et sted er en adresse, du ofte kører til. Når du har oprettet et sted, kan du vælge det, når du indtaster en adresse på en tur, og kørebogen genkender, når du er på eller i nærheden af stedet. Der findes tre typer steder:
I listen kan du se typen på hvert sted. Stjernen viser, om stedet er en favorit. Favoritter vises altid øverst i listen. |
Opret et sted
- Tryk "Steder", og tryk "+".
- Vælg typen: "Sted", "Midlertidigt hjem" eller "Hjem".
- Udfyld stedets navn.
- Tryk "Adresse", indtast adressen, og ret eventuelt radius. Tryk "OK".
- Har du valgt "Hjem", skal du angive, hvilken dato adressen gælder fra.
- Sæt eventuelt flueben i "Favorit".
- Tryk "Gem".
Radius er, hvor stort et område stedet dækker på kortet omkring adressen. Den er som standard 200 meter. På steder, du selv har oprettet, kan du gøre den større eller mindre.
Flytter du, opretter du dit nye hjem og angiver, hvilken dato det gælder fra.
Steder har betydning for optællingen i 60-dages-reglen. Vil du oprette steder på web, kan du læse mere i Steder og faste lokationer.