Tilgængelig i abonnement: Free, Pro og Premium
Brugerrolle: Bruger
Denne artikel gælder appen Kørebog. I appen Mileage Book Business indeholder indstillingerne kun køretøjer og steder. Se Køretøjer og steder i appen.
Du finder indstillingerne under "Mere" og "Indstillinger". Indstillingerne for kørsel ligger på fanen "Kørsel".
Øverst vælger du, om distancer skal vises i kilometer eller mil. "Mil" er amerikanske miles (1 mile = ca. 1,6 km) og ikke svenske mil.
Under "Mine køretøjer" og "Steder" administrerer du dine biler og steder. Læs mere i Køretøjer og steder i appen.
Formål
Du kan vælge, om turens formål skal skrives som fritekst på hver tur, eller om du vil vælge det fra en liste, du selv har lavet.
- Slå "Vælg turens formål fra liste" til.
- Tryk "Liste med formål".
- Tryk "Opret" for at tilføje et formål, eller tryk på et formål for at rette det.
Er indstillingen slået fra, skriver du formålet som fritekst, når du registrerer en tur.
Turtyper
Turtyper inddeler dine ture, fx i erhvervs- og privatture. Som standard har du turtyperne "Erhverv" og "Privat", og de kan ikke redigeres. Slår du "Angiv turtype" fra, bliver alle ture set som erhvervsture.
Ønsker du flere turtyper, skal du først slå det til, når du er logget ind på Mileage Book i din browser. Gå til "Systemopsætning", "Systemparametre" og "Turtyper". Derefter kan du oprette flere turtyper under "Liste med turtyper" i appen.
Godtgørelse
Når "Godtgørelse" er slået til, beregner appen din kørselsgodtgørelse ud fra dine satser. Satserne finder du under "Satser og perioder".
Bruger du standardsatserne, lægger Mileage Book automatisk de nye satser fra Skattestyrelsen ind ved årets udgang.
Satser
Under "Satser" vælger du, om kilometerintervallerne skal tælles pr. år, pr. dag eller pr. tur. Vil du følge statens takster, skal du vælge "År".
- Tryk på en periode for at se eller rette satsen, eller tryk "Opret" for at oprette en ny.
- Vælg start- og slutdato samt den turtype, satsen gælder for.
- Indtast kilometerintervallerne og beløbet pr. km for hvert interval.
- Tryk "Gem".
Yderligere satser
Under "Yderligere satser" kan du tilføje satser, du får oven i den almindelige godtgørelse, enten pr. km eller pr. tur. Det kan fx være 0,80 kr. pr. km for en værktøjskasse i bilen eller et tillæg pr. km ved kørsel med trailer.
Kilometerstand, tid og decimaler
- Angiv kilometerstand: Appen beder om bilens kilometertæller, når du starter og stopper en tur.
- Vis start- og sluttid: Turens start- og sluttid vises.
- Vis én decimal på distancen: Distancen vises med én decimal.
Indstillingerne gælder både i appen, på web og i dine rapporter.