Tilgængelig i abonnement: Flådestyring
Brugerrolle: Medarbejder og flådeadministrator
Hvad kan du bruge siden Booking til?
På siden Booking opretter, redigerer og sletter du bookinger af virksomhedens puljebiler. Booker I i stedet via Outlook, skal bookingerne oprettes i Outlook. Se Fleet - Outlook-integration til booking af puljebiler.
Sådan finder du siden
1. Vælg Flådekøretøjer i menuen i venstre side.
2. Klik på Booking.
Kalenderen viser køretøjerne i to grupper: Anbefalede køretøjer og Øvrige køretøjer. Anbefalede køretøjer er de biler, som jeres bilansvarlige anbefaler, at I bruger først, hvis det er muligt, fx fordi leasingaftalen snart udløber. Flådeadministratoren kalder dem prioriterede køretøjer.
Værktøjslinjen
- Vælg, hvilke køretøjer der vises, i feltet øverst.
- Ny booking: opret en booking.
- Dag, Uge, Måned, År og Liste: skift visning af kalenderen.
- Fra i dag, Tidslinje, I én kalender, Ens rækkehøjde og Vis tid: tilpas kalenderens udseende.
- Brug pilene og datoen til at skifte periode, og klik på I dag for at gå tilbage til i dag.
Opret en booking
1. Klik på Ny booking, eller højreklik på et tidspunkt i kalenderen og vælg Ny booking.
2. Vælg medarbejderen under Bookes til medarbejder. Feltet er obligatorisk.
3. Angiv start og slut.
4. Udfyld eventuelt bookingens navn, formål og note.
5. Vælg eventuelt krav til køretøjet, fx anhængertræk.
6. Klik på Vælg køretøj. Som standard vises de anbefalede køretøjer. Klik på Alle for at se alle køretøjer.
7. Vælg køretøjet, og klik på OK.
8. Klik på Gem.
Vælger du et køretøj, der ikke er anbefalet, skal du udfylde feltet Begrundelse for at vælge en ikke anbefalet bil, før du kan gemme.
Redigér eller slet en booking
Redigér en booking
Venstre- eller højreklik på bookingen i kalenderen, og vælg at redigere den. Er bookingen allerede startet, kan du kun ændre sluttidspunktet. Derefter kan du oprette en ny booking, hvis det er nødvendigt.
Bil, der er booket af en anden
Er en bil booket af en anden bruger, kan du ikke booke den, før bookingen er redigeret eller afsluttet af den pågældende bruger. Det samme gælder omvendt: skal en anden bruge bilen, skal du afslutte din booking først.
Slet en booking
Venstre- eller højreklik på bookingen, og vælg Slet. Bookinger, der er startet eller ligger tilbage i tiden, kan ikke slettes. De kan kun afsluttes ved at ændre sluttidspunktet.