Tilgængelig i abonnement: Flådestyring med TCO-beregning
Brugerrolle: Flådeadministrator
Hvad er TCO-beregning?
TCO står for Total Cost of Ownership. Med TCO-beregning samler du alle udgifter til et køretøj over en driftsperiode, så du kan se den samlede pris og udgiften pr. kørt kilometer, fx når I skal sammenligne leasingaftaler eller vælge mellem køretøjer.
1. Vælg Flådekøretøjer i menuen i venstre side.
2. Klik på TCO beregning.
Kan du ikke se menupunktet, så kontakt Mileage Book support, så vi kan låse funktionen op på jeres konto.
Listen over beregninger
Vælg en periode med Fra dato og Til dato. Listen viser de beregninger, hvis driftsperiode overlapper perioden. Du kan filtrere på afdeling, tildelt køretøj og aftale i kolonnerne.
Listen viser beregningens navn, afdeling, tildelt køretøj, aftale, distance inkluderet i aftalen, driftsperiode i måneder, driftsperiode, udgifter pr. km, estimeret TCO og hvornår beregningen sidst er ændret. Klik på blyanten for at rette en beregning.
Excel-udtræk
Begge knapper henter beregningerne i listen med disse oplysninger: TCO-beregningens navn, afdeling, tildelt køretøj, aftale og aftalenummer, km med i aftalen, driftsperiode i måneder, driftsperiode, udgift pr. km, estimeret TCO, øvrige kommentarer og senest ændret. Derudover:
- Vis alle udgifter: én linje pr. år for hver beregning med en kolonne for hver udgiftspost.
- Sum af udgifter: én linje pr. beregning med de samlede udgifter for hvert år i hver sin kolonne.
Før du starter: opret en skabelon
En skabelon indeholder de udgiftsposter, der typisk indgår i en beregning, fx leasingydelse, forsikring, service og dæk. Skabeloner opretter du under Systemopsætning > Flådestyring > TCO skabeloner.
Opret en TCO-beregning
1. Klik på Opret.
2. Vælg en skabelon under Skabelon, og klik på OK. Udgifterne fra skabelonen indsættes i beregningen.
3. Skriv et navn på beregningen. Feltet skal udfyldes.
4. Skal beregningen bygge på et køretøjs leasingaftale, så vælg køretøjet under Tildel TCO beregning, og klik på OK.
5. Udfyld driftsperioden i måneder og startdatoen. Slutdatoen beregnes automatisk.
6. Vælg afdeling og den aftaleansvarlige fra afdelingen.
7. Udfyld aftalen: hvad beregningen anvendes til, aftalenummer, type køretøj og distance inkluderet i aftalen.
8. Tilføj eller ret udgifterne under Udgifter, og klik på Genberegn.
9. Klik på Gem.
Under Udgifter ser du udgift pr. km, estimeret TCO og de samlede udgifter pr. år i driftsperioden.
Eksportér én beregning
Når beregningen er gemt, kan du klikke på Eksporter for at hente den som Excel. Filen indeholder beregningens oplysninger, aftale, afdeling og driftsperiode, udgifterne fordelt på hver udgiftspost for hvert år med samlede udgifter pr. år, samt TCO og udgifter pr. km.