Tilgængelig i abonnement: Flådestyring (kommuner)
Brugerrolle: Administrator
Hvad er FKI-integrationen?
Med integrationen til FKI (Fælleskommunal Infrastruktur) kan kommunens medarbejdere logge ind i Mileage Book med deres FKI-login. Det kan lyde teknisk, men Mileage Book hjælper jer igennem hele opsætningen.
Det gør integrationen
- Når en bruger logger ind, hentes brugerens oplysninger fra FK Organisation, og brugeren oprettes i Mileage Book.
- Brugerens rettigheder i Mileage Book styres af de jobfunktionsroller, I opretter.
- Deaktiveres en bruger i FK Organisation, deaktiverer Mileage Book automatisk brugeren hver nat.
Sådan foregår implementeringen
1. Serviceaftale
Giv Mileage Book besked om, at I vil forbinde til FKI. Mileage Book anmoder så om en serviceaftale i servicemodulet SF1500 Organisation. Aftalen skal godkendes, før processen kan gå i gang.
2. Jobfunktionsroller og brugersystemroller
Definer, hvilke jobfunktionsroller der er brug for, og hvad de skal kunne i Mileage Book. Hver jobfunktionsrolle skal som minimum indeholde brugersystemrollen Base.Role, enten med eller uden dataafgrænsning.
Skal en bruger have både administrator- og flåderettigheder, skal jobfunktionsrollen indeholde brugersystemrollerne Administrator og Flådeadministrator sammen med Base.Role. Brugere kan også oprettes på andre måder. Tal med Mileage Book om, hvad der passer bedst til jer.
3. Testfase
Mens jobfunktionsrollerne sættes op, kan I teste integrationen med en eller flere testbrugere. Giv Mileage Book besked, hvis I ønsker det.
4. Aktivering
Når alle jobfunktionsroller er på plads, giver I Mileage Book besked. Vi aktiverer adgangsstyringen, og brugerne kan begynde at logge ind.
Mileage Book er til rådighed gennem hele processen.