Tilgængelig i abonnement: Flådestyring (tilkøb)
Brugerrolle: Flådeadministrator
Hvad er integrationen til Insubiz?
Insubiz administrerer og indberetter skader på køretøjer til forsikringen. Med integrationen rapporteres skader hurtigt og automatisk fra Mileage Book til forsikringsselskabet. Det giver en mere effektiv proces og mindre manuelt arbejde. Integrationen er et tilkøb til flådestyring.
I samarbejde med Insubiz har Mileage Book udviklet en app, hvor medarbejderne rapporterer en skade med få klik, lige når den er sket. Fx om der er personskade, om politiet er involveret, og hvad der er sket med køretøjet. Se en demo af appen i videoen.
Det gør integrationen
- Skadesdata sendes automatisk fra Mileage Book til Insubiz.
- Skadestyperne hentes fra Insubiz.
- Køretøjsdata synkroniseres løbende, når der gemmes ændringer.
- Medarbejderne kan rapportere skader hurtigt i appen.
Sådan kommer du i gang
Bestil integrationen
Kontakt Mileage Book for at få integrationen til Insubiz aktiveret på jeres konto.
Indsæt API-nøglen fra Insubiz
1. Vælg Systemopsætning i menuen i venstre side.
2. Klik på Flådestyring.
3. Åbn Insubiz Integration.
4. Indsæt jeres API-nøgle fra Insubiz.
5. Opret forbindelsen.
Når API-nøglen er gemt, oprettes forbindelsen automatisk.
Automatisk synkronisering
Når forbindelsen er oprettet, henter Mileage Book automatisk skadestyperne fra Insubiz. Du finder dem under Systemopsætning > Flådestyring > Skadesrapport liste. Du skal ikke gøre mere for at bruge integrationen.
Kundeopdelte grupperinger
Arbejder I med flere kunder i Insubiz, kan du oprette grupperinger, fx flådebiler, flådemaskiner, flådeudstyr eller øvrigt.
1. Gå til Insubiz Integration.
2. Klik på Tilføj.
3. Opret kunden med samme navn og kundenummer som i Insubiz. Navn og nummer skal matche præcist, ellers virker synkroniseringen ikke.
Vælg standardkunde
Markér én kunde som primær (standard). Den bruges automatisk ved skadesrapportering.
Data, der synkroniseres
Data synkroniseres automatisk til Insubiz, hver gang der gemmes ændringer i Mileage Book. Køretøjer, der oprettes i Mileage Book, synkroniseres også automatisk. Eksempler på felter (Mileage Book → Insubiz):
- Insubiz kunde → Kunde
- Nummerplade → Reg. nr.
- Flådegruppe → Primær bruger
- Afdeling → Sekundær bruger
- Mærke / Model → Mærke / Model
- Årgang → Årgang
- Stelnummer → Stel nr.
- Leasingdata → Tilgang / Afgang
- Kommentar → Note
Den fulde liste over data, der kan synkroniseres, får I i dokumentationen til integrationen.
Gode råd
- Brug kun én flådegruppe pr. køretøj.
- Sørg for, at data er korrekte, da de sendes direkte til Insubiz.
- Tjek, at kunderne matcher 100 % mellem de to systemer.